Elon Musk’s Boring Company kommer til Las Vegas

marts 28, 2019

Elon Musk’s Boring Company kommer til Las Vegas

Las Vegas’ ansvarlige myndighed for konferencer og besøgende, har anbefalet, at en Elon Musk finansieret virksomhed skal tildeles en kontrakt til udvikling og drift af en transport-tunnel, hvorigennem besøgende på byens konferencecenter vil blive transporteret.

Musk grundlagde sin tunnel-eventyr, The Boring Company, i slutningen af ​​2016. Han offentliggjorde sine planer om at etablere tunnelbyggeriet med et tweet (som han ofte gør):

”Trafikken driver mig til vanvid. Jeg vil bygge en tunnelboremaskine og komme igang med at grave (…)”

Og som sagt så gjort. Han begyndte at grave en tunnel under Hawthorne, Californien for at teste sin idé om et underjordisk transportsystem. Han viste den færdige tunnel frem til journalister i december 2018, præcis to år efter at han første gang afslørede sine ambitioner om én gang for alle at sætte en stopper for trafikpropperne.

Mens den excentriske forretningsmands plan er blevet mødt med en betydelig mængde skepsis (ligesom mange af hans andre ambitiøse projekter), synes Las Vegas at være klar til at omfavne ideen.

Hvad kommer Musk’s Las Vegas plan til at betyde?

Myndighederne i Las Vegas afslørede i går, at de har anbefalet en plan for opførelsen af ​​en 2 mil (3,2 km) lang tunnel under Las Vegas’ konferencecenter, som for øjeblikket er igang med en udvidelse, da Las Vegas ønsker at satse mere på konference-turisme i de kommende år. Byens relevante myndighed har til opgave at drive konferencefaciliteter, der årligt besøges af et godt stykke over en million mennesker.

Tunnelsystemet ville være klar til at åbne i januar 2022, lige før det års udgave af Consumer Electronics Show. Det nye system kommer ifølge projekteringen til at koste mellem $ 35 millioner og $ 55 millioner.

En flåde af selvkørende, elektriske køretøjer vil transportere folk rundt i Las Vegas konferencecenter gennem det underjordiske tunnelsystem – når og hvis det bliver operationelt. Fremtidige planer indebærer også opførelsen af tunneler, der vil bringe folk til byens legendariske casino strip. Flåden af køretøjer vil kunne omfatte Tesla Model X og Model 3 samt et køretøj, der der nemt vil kunne transportere 16 personer. Transportservicen vil være gratis for folk, der deltager i konferencer og udstillinger, der finder sted på konferencecentret.

Godkendelse nødvendig

Konferencemyndigeden skal have godkendelse fra sin bestyrelse for at kunne fortsætte med planen. Det forventes, at de vil give bestyrelsen sin anbefaling om at vælge The Boring Company som udvikler af tunnelsystemet tirsdag den 12. marts. På baggrund af den nyligt fremkomne information meddelte CEO, Steve Hill, til The Associated Press, at projektet er “virkelig innovativt”, og “det vil helt ærligt være en attraktion i sig selv.”

Steve Hill fortsatte med at forklare, at mens detaljerne i det fremtidige tunnelsystem endnu ikke er endeligt på plads, vil projektet sandsynligvis indebære tre eller fire stationer. Hver af dem placeres ved indgangene til konferencecenteret. Folk ville blive transporteret i elbiler gennem parallelle tunneler. Tunnelerne er ensrettede.

Steve Hill erkendte, at den teknologi, der vil understøtte det innovative transportmiddel, endnu ikke er blevet anvendt til kommerciel brug, men han påpegede, at The Boring Company har evnerne til at realisere det ambitiøse projekt. Myndigheden har også en plan for udvidelsen af ​​det underjordiske transportsystem med ruter, der ville forbinde Las Vegas Strip, downtown Vegas og McCarran International Airport.

Gerelateerde berichten