Unibet lancerer sportsbook i New Jersey
september 19, 2019
Det globale onlinespilikon Unibet lancerede sin mobil betting-app i New Jersey denne uge, hvilket bragte det samlede antal af online sportsbooks, der udbyder betting i “The Garden State” op på hele 17 mindre end 16 måneder efter, at staten legaliserede sportsbetting.
Unibet er flagskibs-brandet i Kindred Group, en online-spiloperatør, hvis 11 brands er spredt over flere lande, herunder Storbritannien, Australien og nu, med lanceringen af Unibet i New Jersey, USA.
“Vi er meget spændte på at lancere vores første sportsbook i USA og dermed blive i stand til at give vores kunder i New Jersey en førsteklasses sportsbettingoplevelse,” sagde Manuel Stan, SVP Kindred US, i en pressemeddelelse.</blockquote >
Unibets partnerskab med Hard Rock og Kambi
Unibet begyndte at modtage bets tirsdag d. 10. september via et partnerskab med Hard Rock Hotel & Casino Atlantic City, som virksomheden indgik med den landbaserede casinogigant sidste år, så de kunne lancere et komplet sortiment af førsteklasses casinoprodukter i New Jersey.
“At være i stand til at gøre dette i partnerskab med så stærkt et brand som Hard Rock Hotel & Casino, der deler vores vision om at være førende på det amerikanske marked, føles rigtig godt”, sagde Stan i meddelelsen.
Unibets sportsbook-leverandør i New Jersey er Kambi, et firma, som Unibet allerede samarbejder med over hele verden omkring den samme service.
”Vi er også meget glade for at udvide det stærke bånd, vi har med Kambi som vores sportsbook-leverandør, og som vi har arbejdet tæt sammen med i de sidste 22 år i Europa og i Australien”, sagde Stan.
Den 4. NJ Online-betting app, der lanceres på en måned
Unibets lancering i New Jersey gør dem til den fjerde nye betting-app, der har ramt markedet de sidste 30 dage. Først debuterede bet365 i USA d. 22. august. Herefter lancerede to store nordamerikanske sportsmedieselskaber, Fox Sports og theScor, d. 3. september deres egne apps til sportsbetting. Fox Bet og theScore Bet er resultaterne af denne indsats.
Nu slutter Unibet sig til det stadigt voksende antal af New Jersey betting-apps på et marked, der er stærkt drevet af mobilspil. Faktisk er næsten 85% af den samlede omsætning i New Jersey i løbet af de sidste par måneder kommet via statens brede vifte af mobil-betting muligheder.
Det gør New Jersey til det største mobil-betting marked i hele landet, som hurtigt er blevet ekstremt konkurrencedygtigt. Unibet håber med sin lange historie i Europa og Australien, at den succes, de har opnået på forskellige steder med forskellige markedsforhold, kan hjælpe virksomheden med at få fodfæste på det lukrative New Jersey-marked for online sports-betting.
”Vi har forberedt os meget grundigt på dette øjeblik og er klar til- og meget begejstrede for at blive en del af det, der sandsynligvis bliver det største betting-marked i verden”, sagde Stan i forbindelse med lanceringen.